Udviklings- og statusbeskrivelse og udviklings- og statusmøder
Grundige og helhedsorienterede udviklingsforløb
I Koblingen skaber vi grundige og helhedsorienterede udviklingsforløb, hvor vi systematisk dokumenterer og følger barnets progression. Vores halvårlige Udviklings- & statusbeskrivelse tegner et nuanceret billede af barnets personlige, sociale og faglige udvikling gennem grundig og respektfuld analyse.
Vi indsamler viden fra alle relevante perspektiver – barnets baggrund, interesser, tidligere forløb og nuværende livssammenhæng – for at sikre en dybtgående og individuelt tilpasset indsats. Vores behandlings- og specialpædagogiske metoder vurderes løbende i forhold til deres konkrete understøttelse af barnets trivsel og potentiale.
Den afsluttende vurdering danner et solidt grundlag for anbefalinger, der understøtter barnets videre færd med fokus på læring, trivsel og personlig vækst.
Udviklings- & statusmøde
- Mødedeltagere: Forældre, kommunal støttekontaktperson, socialrådgiver/børne og unge rådgiver, skolekonsulent, kommunal/privat familiebehandler, pædagogisk afdelingsleder fra Koblingen og elevens primærperson fra Koblingen. UU-vejleder inviteres for elever fra 8.-10.kl. Koblingen og forældrene drøfter om der ønskes deltagelse af andre relevante fagpersoner.
- Tidspunkt: Udviklings- & statusmøde afholdes i november og maj.
- Indkaldelse: Koblingen står for indkaldelse til Udviklings- & statusmøderne.
- Mødeleder: afdelingsleder fra Koblingen.
- Mødeform:
- Udviklings- & statusmødet er som udgangspunkt et fysisk møde. Der kan undtagelsesvist laves et virtuelt link ved specielle situationer, herunder til brug når samarbejdspartnere kommer langvejs fra, eller fremmøde ikke kan lade sig gøre på andre måder.
- På mødet anvendes Signs of Safety som ramme om drøftelsen af relevante forhold vedr. elevens personlige, sociale og faglige udvikling
- For elever i udskolingen drøftes fritagelse for standpunktskarakterer samt deltagelse i Folkeskolens Prøver i 9. og 10.kl.
- Fast punkt på dagsorden i november: Deltagere forholder sig til, om eleven befinder sig i egnet skoletilbud, dette i forhold til revisitationen i februar.
- Dokumenter: Senest 1 uge før mødet afholdes sendes Udviklings- & statusbeskrivelsen og Handleplanen samt dagsorden ud til mødedeltagerne. Udviklings- & statusbeskrivelsen og Handleplanen er gennemgået og godkendt af forældrene inden afsendelse.
- Referat: Koblingen skriver referat. Referatet vil indeholde SoS-dialogen, beslutninger og drøftelser i forhold til elevens skoletilbud i Koblingen. Referatet sendes til alle inviterede til Udviklings- & statusmødet senest 3 uger efter Udviklings- & statusmødets afholdelse.
Kontakt os i dag
Vil du vide mere?
Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.
Ring til os på telefon +45 40 42 23 59 eller send en mail til Koblingen@tappernoejedagskole.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.